Presse     Facebook     Søg

Brabrand testes ude mod Skovbakken

Opgørerne mod Skovbakken er altid spændende, dramatiske og intense. Mandag bliver ingen undtagelse, når Brabrand ude møder Skovbakken.

Brabrandspillerne går en travl uge i møde, idet hele truppen testes 3 gange. Første stop bliver udekampen mod Skovbakken IK. 

Skovbakken IK spiller også i KanalSport Divisionen, og holdet fra Aarhus Nord skal i foråret spille slutsspil om nedrykning. Skovbakken er et stærkt kollektiv, som de seneste år har været sammentømret, hvilket har udmyntet sig flere flotte resultater i den tidl. 2. Division Vest. 

Skovbakken har flere dygtige spillere, og de vil helt sikkert revanchere 4-1 nederlaget, som holdet led, da de besøgte Brabrand Stadion sidst på efteråret. Derfor venter der Brabrand en spændende test, hvor det meste af truppen vil komme i spil. 

Brabrand har lidt lidt af skader i opstarten, men det virker til, at flere er i bedring. 

Som tidligere skrevet er kampene mod de andre aarhusianske klubber specielle, og selvom det "bare" er en træningskamp er der meget på spil klubberne imellem. Relationerne er store, og her gælder det om håneretten overfor kammeraterne. Så når der fløjtes op vil der helt sikkert være intensitet fra start af!

Kampen mod Skovbakken IK fløjtes op kl. 18.00 mandag på den nyligt omlagte kunstgræsbane ved Skovbakkens anlæg. Brabrand spiller allerede igen torsdag kl. 15.30 på Fredensvang, hvor modstanderen er Superligaklubben AGF!

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media