Presse     Facebook     Søg

Brabrand-trabanten på hård onsdagstur til Vejle

Michael Kærgaard, Brabrand IF (foto: BS Sports & Media)

Denne uge byder på dobbeltprogram for holdene i NordicBet Ligaen, da der spilles både onsdag aften og søndag eftermiddag. Søndag er der lagt op til en ekstrafestlig dag på Brabrand Stadion, når ”Brabrand-trabanten” med initiativet 'Festuge-fodbold på Brabrand Stadion' tager imod Thisted FC, mens onsdag aften bliver en rigtig hård nyser mod et stærkt og indtil videre ubesejret Vejle-hold på vejlensernes egen hjemmebane.

”Vi glæder os rigtig meget til kampen og den gode atmosfære på Vejle Stadion, men vi ved også, at det bliver en væsentligt sværere kamp end mod fx Vendsyssel. Vejle har et par rigtig dygtige angribere, som nok koster mere end vores trup til sammen, og der er også flere andre spændende spillere. Vi har til gengæld et par skadede spillere i truppen, som muligvis ikke når at blive klar, så det er lidt op ad bakke for os,” lyder det fra cheftræner Tom Søjberg inden kampen.

De to skadede spillere er anfører Jesper Brinck og forsvarskrumtappen Daniel Boye, der normalt er at finde i Søjbergs start-11’er. Kun tiden vil vise, om de når at blive klar. Uanset hvad, ændrer det dog ikke meget ved holdets overordnede strategi.

 ”Drengene bliver ved med at overraske mig og gøre det ekstraordinært godt, og det har ikke gjort noget ved humøret i truppen, at vi i weekenden løb ind i sæsonens første nederlag. Vi skal bare blive ved med at gøre det rigtige, og så ellers håbe, at heldet tilsmiler os.”

At det bliver svært for oprykkerne at tage point fra et Vejle-hold, der virker stærkere end længe set, er vist ingen hemmelighed. Målsætningen for kampen er derfor også sat derefter.

”Vi vil først og fremmest gå efter at komme ud og give alt, hvad vi har, i de første 20 minutter – og så satse på at finde en rigtig god plan for 2. halvleg,” lyder det afslutningsvist fra cheftræneren.

Flere nyheder

11-11-2017
Optakt: Formstærkt Nykøbing-mandskab gæster Aarhus
04-11-2017
Optakt: 5 spørgsmål til cheftræneren
03-11-2017
Buur: ”Selvtillid og blod på tanden, når vi præsterer”
28-10-2017
Optakt: HB Køge vil angribe Brabrand som vilde løver
21-10-2017
Tobias Olesen: ”Fedt at få min debut!”
20-10-2017
Optakt: Skal tredje gang blive lykkens gang?
07-10-2017
Optakt: Kamp om vigtige point mod Skive
05-10-2017
Status-samtale med Tom Søjberg
18-09-2017
Ny spiller skriver kontrakt med Brabrand IF
16-09-2017
Optakt: Superliga-nedrykkerne fra Esbjerg fB gæster Brabrand

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media