Presse     Facebook     Søg

Spændende kamp på Engdalsvej

Brabrand tager i mod Fremad Amager denne søndag, hvor solen skinner og fuglene kvidrer. Det kan blive en rigtig sjov fodboldsøndag. 

Brabrand tager denne søndag i mod Fremad Amager, der kommer til Aarhus uden sejr i de to første spillerunder, så det må være et sultent Amagerhold, der gæster Engdalsvej denne søndag. 

AGF spiller hjemme på Ceres Park kl. 18.00 - så hvorfor ikke bruge eftermiddagens kamp som opvarmning? For der er en spændende kamp i vente. Brabrand har lagt ud med fire point efter to kampe, hvilket er fantastisk flot. Det skal der følges op på mod de sultne amagerkanere. 

Fremad Amager har op til den kommende sæson oprustet gevaldigt, idet der er hentet mange Superligakampe til klubben fra Sundby. Herunder kan nævnes Nicklas Dannevang, Morten Nordstrand, Sebastian Andersen & Jonas Gemmer. Det er altså et yderst kompetent hold, som John "Faxe" Jensen råder over.

Amagerkanerne fik på trods af to nederlag i de første runder i NordicBet Ligaen lidt oprejsning i DBU Pokalen i midtugen, idet Avarta blev banket 5-0, så Brabrand skal være i gear til at kunne bide skeer mod favoritterne fra Fremad Amager. 

Hjemmeholdet kommer til kampen med stor selvtillid, idet holdet har fået en fornem start på NordicBet Ligaen ved at være uden nederlag i de første to runder. Brabrand viste sidste søndag formidabel moral, da holdet med kort tid tilbage vendte et truende 3-1 nederlag til 3-4 i Skive. Brabrand har selvtillid, men vi er også godt klar over, at det er et øjebliksbillede og at der skal arbejdes hårdt hver eneste gang, at holdet går på banen. Ellers bliver det svært. Det vil også blive temaet i dag. Vi skal være der fra første fløjt.

Brabrand har flere spillere på vej tilbage. Således var Morten Gerster Peipinen tilbage på banen i DBU Pokalen mod DGL 2000, mens også Mikkel Buur Simonsen spillede fuld tid. Så det lysner på skadesfronten, hvor også Søren Bojsen og Lukas Enevoldsen viser mærkbare fremskridt. 

Vi glæder os til dagens hårde kamp mod en super dygtig modstander. 

Der er kampstart kl. 13.45 på Engdalsvej. Vi glæder os til at se mange af jer. 

Vel mødt!

Flere nyheder

18-09-2017
Ny spiller skriver kontrakt med Brabrand IF
16-09-2017
Optakt: Superliga-nedrykkerne fra Esbjerg fB gæster Brabrand
10-09-2017
Optakt: Brabrand – HB Køge på Ceres Park
09-09-2017
Brdr. Møller opgraderer sponsorat i Brabrand IF
07-09-2017
Vendsyssel trak det længste strå i helaftensforestilling
06-09-2017
Optakt: Nye spillere skal sikre revanchen i Hjørring
03-09-2017
Søjberg vil have mere fart i spillet

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media