Presse     Facebook     Søg

Medrivende remis mod Thisted FC

2. påskedag gæstede nordjyderne fra Vendsyssel, Århus, og det skulle vise sig, at blive en ganske publikumsvenlig kamp. Brabrands start-11 mindede i høj grad om den Brabrand havde mod Kjellerup. Eneste ændring var, at Lukas Enevoldsen var placeret på bænken, og Kristoffer Ibsen i stedet startede i midterforsvaret.

Brabrand startede som lyn og torden, og sad fra første minut på alt. Det var derfor på ingen måde ufortjent da Anders Holvad, efter et perfekt sparket hjørnespark, headede bolden på flotteste maner i mål til 1-0. Dette skete efter et kvarters spil. Brabrand var i virkeligt spilhumør på dette tidspunkt af kampen, og de ting man forsøgte sig med, lykkedes.

Efter 23. minutters spil kom kampens klart flotteste detalje. Jakob vase endte med en skudmulighed i højre side på feltkanten. Han valgte med sit dårlige ben, at tro på egne evner og brage igennem. Dette viste sig hurtigt at være en god ide, da bolden blev tordnet op i fjerneste målhjørne, til stor jubel for Brabrand tilhængerne.

Selvom Brabrand sad på det meste i første halvleg dummede man sig gevaldigt. Efter 28 minutters spil begik Brabrand et unødvendigt frispark fra en ret farlig position, hvilket Mikkel Agger på flot vis scorede direkte på. En meget målrig første halvleg, men detaljerne var ikke ovre endnu. I overtiden af halvlegen opsnappede Anders Holvad en returbold, som han sendte i netmaskerne, og dermed var stillingen 3-1 til Brabrand, og på dette tidspunkt skulle man nok tro at første halvleg var slut, men endnu engang blev Thisted lukket ind i kampen, da en masse klumpspil i Brabrandfeltet endte i en nedlagt Thisted spiller, og dermed et straffespark, som Mikkel Agger tog sig sikkert af. Alt dette betød, at stillingen var 3-2 da spillerne gik til pause. En flot første halvleg af Brabrand mandskabet, der nok spillede det bedste fodbold de har gjort på denne side af vinterpausen, men også måtte erkende, at man selv var skyld i, at denne kamp ikke var lukket. Anden halvleg blev en lidt anderledes forestilling.

I anden halvleg valgte Brabrand, at trække sig lidt længere tilbage på banen, og lod dermed Thisted få mere af spilovertaget. I første omgang havde dette ikke den store betydning for kampen, da Thisted stadig havde svært ved, at spille sig gennem forsvaret. Efter 77. Minutters spil lykkedes det Thisted, at komme gennem, da en dybdebold endte ved Mikkel Agger, der lynede bolden i nærmeste målhjørne uden chance for Krøyer i målet, og han kunne dermed fuldende sit hattrick. Det sidste kvarter blev en meget rodet affære med chancer i begge ender, bl.a. havde Victor Krøyer en meget flot redning på et direkte frisparksforsøg, men i denne omgang blev det ikke til scoringer for nogle af holdene, og kampen endte dermed 3-3.

Brabrand holdet var selvfølgelig skuffet efter, at have ført med 2 mål 2 gange, men man måtte også bare erkende, at efter anden halvleg var uafgjort et ganske retfærdigt resultat, ovenpå en meget intensiv kamp.

Se sammendrag fra kampen

Galleri fra kampen (fotograf: Jan Mørk Johansen)

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media