Presse     Facebook     Søg

Brabrand snupper Lundholm i Randers FC

20-årige Daniel Lundholm skifter til Brabrand efter han de seneste 4 år har spillet I Randers.

Brabrand har sikret sig endnu en spiller I form af den 188 cm høje og fysisk stærke midterforsvar Daniel Lundholm, der kommer til fra Randers FC. I Randers har han spillet hhv. U17 og U19 liga, mens han det seneste år har spillet på klubbens DS-hold, hvor han tilmed var anfører.

Daniel er en kompromisløs forsvarsspiller, der er snu og stærk I duellerne. Tilmed er han en spiller, der også kan spille med fødderne. Han er dedikeret, og han giver sig altid 100 % til træning.

Tom Søjberg siger om tilgangen: “Det vi har set indtil videre fra Daniel er, at han er en dedikeret ung spiller med et stort potientiale og et godt hoved. Han har vist et højt bundniveau og er udviklingsparat. Daniel var den bedstspillende i vores seneste træningskamp (gårdagens kamp mod Lystrup), og det lover godt for fremtiden. Vi glæder os til at være med til at udvikle Daniel til næste step, slutter Tom Søjberg.”

Daniel Lundholm siger selv om skiftet: “Jeg har først og fremmest valgt Brabrand for at teste mig selv af på et divisionshold. Efter et år på Danmarkserien i Randers føler jeg mig klar til at tage skridtet videre op i 2. Division. Ligeledes har det været vigtig for mig at finde en klub med ambitioner, samt er godt fællesskab, hvilket der er i Brabrand. Det er en klub med et stort potentiale, og jeg vil gerne være en del af projektet herude, siger han.”

Endvidere siger Daniel: “Det har været nemt at komme til klubben, da alle er gode til at tage imod de nye. Jeg har fået et indtryk af, at konkurrencen for en startplads er hård, hvilket også har været noget, som jeg har søgt efter. Der bliver gået til den til træning, og folk kommer ikke for at hygge sig, men for at blive bedre. Personligt kan jeg bidrage med stenhårdt arbejde og kommunikation på banen. Jeg har altid givet mig selv 100 %, og det vil jeg tage med mig videre. Min sommerferie har været lidt længere end de øvrige på holdet, så jeg skal hurtigt op på niveau igen, hvorefter jeg så vil jagte en startplads, slutter Daniel Lundholm.”

Velkommen til Daniel Lundholm!

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media