Nyheder
18.05.13
3. uafgjorte kamp i træk
Lukas Enevoldsen scorede sit første mål i Bra...[Læs mere]


16.05.13
Brabrand møder Kjellerup fredag aften
Tom Søjberg tilbage i Kjellerup...[Læs mere]


13.05.13
JS holdet fik flot sejr over Aarhus Fremad i topkampen
Ubesejret 19 kampe i træk...[Læs mere]




Næstved kommer på besøg

Sportsspalterne har siden søndag været spækket med omtale af, at AGF er rykket ned i 1. division og at byens stolthed nu skal bruge et år til at forsøge, at komme tilbage til landets bedste række og det bl.a. ved, at spille på Lerpytter stadion mod Thisted.
I Brabrand er situationen den, at vi kæmper for, at få lov til at møde Thisted på Lerpytter stadion, men som AGF`s skæbne, der er besejlet, så behøver man ikke en glaskugle for at se, at ”Brabrands stolthed” bliver henvist til, at kæmpe i tredje bedste række i næste sæson og nul Lerpytter. Det vil med garanti ikke fylde så meget i den skrevne presse, med AGF lignende omtale, men der ligger dog alligevel noget eftertænksom i, at det er den fodbold glade by Århus`s to højeste rangerede fodboldhold, der rykker ned. Det kan dog være, at Århus alligevel på falderebet får en fodboldsucces og det er vores venner fra nordbyen, Aarhus Fremad, der kan sikre det, hvis de henter den Play Off plads de er meget tæt på i  2. division vest.
 For Brabrand er situationen som sagt rimelig klar, vi har seks kampe tilbage, sejre i alle kampe vil give 18 point og der er i skrivende stund 16 point op til redningen – så det er ikke redningen der spilles for, nu er det æren det gælder. Det er væsentligt, for holdets kollektive selvværd, at Brabrand henter så mange point som muligt og helst sejre til kontoen i de sidste seks kampe. Det er vigtigt, at afslutningen på sæsonen bliver optimal god, fordi det er den oplevelse, der bæres med når sæsonen 2010/11 startes i 2. division vest, hvor det så ikke hedder Lerpytter stadion, men Tjørring IF stadion, der skal kæmpes på, for så hurtigt som muligt at vende tilbage til 1. division.
Den første af de seks sidste kampe spilles torsdag den 20. maj kl. 19.00 på Brabrand stadion. Bookmakerne har besluttet at Næstved er favorit, dog ikke med så stor forskel, 1,92 for en Næstved sejr og 3,54 for en Brabrand sejr.
Næstved har spillet to gange tidligere i Brabrand, i henholdsvis 2004 og 2007, begge gange blev det pointdeling med 0-0 og 1-1, og det er jo cifre vi i denne sæson kender ganske godt.
Vel mødt til at bakke Brabrandmandskabet op. 
 
/Vesterby


[Tilbage]
Site By eMino ApS