Nyheder
18.05.13
3. uafgjorte kamp i træk
Lukas Enevoldsen scorede sit første mål i Bra...[Læs mere]


16.05.13
Brabrand møder Kjellerup fredag aften
Tom Søjberg tilbage i Kjellerup...[Læs mere]


13.05.13
JS holdet fik flot sejr over Aarhus Fremad i topkampen
Ubesejret 19 kampe i træk...[Læs mere]




Brabrand tabte forårets første kamp.

Selvom Brabrand havde chancer til både tre og fire mål mod bundholdet fra Fyn, så blev Otterups eneste skud indenfor Brabrandmålets træværk, sejrsmålet.

Det var et Brabrandmandskab, der drog mod Otterup på Fyn, med en vis optimisme efter en række lovende træningskampe, men det skulle vise sig, at værterne ville det anderledes.
Kampen blev spillet på en bane, som ikke overraskende bar præg af, at mangle vitaminer fra solen. Solen skinnede dog smukt på dagen fra en blå himmel og gav behagelige temperaturer på den ene solbeskinnet langside og køleskabstemperatur på den anden langside, hvor spilleboksen uheldigvis var placeret.
Der var debut til to nye Brabrandspillerer; Jonas Jacobsen, som kommer fra Skive og Nikolai Johansen tidligere Horsens og så var der come back til Rune Graugaard efter et par års fravær.
Straks fra kampens start lagde hjemmeholdet pres på gæsterne, men efter ti minutter overtog Brabrandmandskabet kampen og holdt presset på værternes halvdel, det meste af første halvleg. Brabrand fik ikke de helt store chancer ud af presset, men Steffen Sørensen havde et par gode dybdeløb, som var lige ved og næsten. En enkelt gang fik han bolden i maskerne, men der blev korrekt dømt offside, to minutter før, var det Otterup, der havde fået underkendt et mål for offside.
Brabrand spillede den bedste halvleg og det lå ligesom i luften, at hvis det unge mandskab fik rettet lidt på organisationen, så ville det give pote i anden halvleg.
Anden halvleg var ikke meget forskellig fra første halvleg, lige bortset fra, at Brabrand tilkæmpede sig rigtig mange chancer, både Steffen Sørensen og indskiftede Christian Fritze kunne noterer sig, for tre af slagsen og også indskiftede Martin Laustsen var lige ved og næsten, men mål blev der ikke til Brabrandmandskabet.
Otterup havde et, skriver eet, skud inden for stængerne i hele kampen, det blev fyret af sted på et flot frispark ca. 25 m ude og gav værterne en 1-0 sejr.
En rigtig skidt sæsonstart for Brabrandmandskabet, som hænger på i top fem, hvorimod der var fest og farver efter kampen hos hjemmeholdet, som kæmper for at komme over stregen.
Brabrands næste opgave bliver udekampen mod Varde lørdag den 2. april kl. 15.00, begge mandskaber har 25 point på kontoen, hjemmeholdet har dog spillet en kamp mere.

/Vesterby
 


[Tilbage]
Site By eMino ApS