Presse     Facebook     Søg

Pokalkamp mod Silkeborg IF fastlagt

  • Publiceret: Tirsdag, 21. august 2018 15:08

SIF kamp webI sidste uge blev det afgjort, at Brabrand skal møde NordicBet LIGA-holdet fra Silkeborg IF i næste runde af årets landspokalturnering, Sydbank Pokalen. Nu ligger det også fast, at kampen spilles på hjemmebane i Brabrand d. 5. september kl. 17:15.

Silkeborg forventer 100-200 medrejsende fans til kampen, så der bliver uden tvivl liv og glade dage på anlægget på Engdalsvej 86-88 om et par uger. Efter fyringen af Peter Sørensen i sidste uge overtog tidligere SIF-profil Michael Hansen tropperne, og det lykkedes ham at få vendt den dårlige sæsonstart ved at indkassere årets første sejr i søndags.

Brabrand har dog fået en overordentlig positiv sæsonstart, og spillerne sprudler af selvtillid – ikke mindst efter første rundes 9-0 sejr i pokalturneringen og weekendens 4-1 sejr i 2. division, så det bliver spændende, hvem der går sejrrigt fra banen i opgøret d. 5. september, der netop er planlagt til at starte tidligt grundet lysforhold og risikoen for forlænget spilletid og evt. straffespark.

Billetkøb, parkering og transport

Billetter til kampen sælges ved indgangen, og priserne er som følger:

Voksne: 60 kr.

Pensionister og unge (15-18 år): 30 kr.

Børn (> 15 år): GRATIS

Af hensyn til parkering anbefales det at komme i god tid til kampen – og endda helst lade bilen stå og hoppe på cyklen eller en af bybusserne, der holder enten lige ved døren (linje 12) eller en kort gåtur fra Brabrand Stadion (linje 11/113 til Stenbækvej eller 4A til City Vest).

Læs mere om pokalkampen mod Silkeborg her.

Tekst: Brit Sørensen Onwumelu / Foto: Ole Nielsen

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media