Presse     Facebook     Søg

Forlængelse: Lundholm bliver i Brabrand

Brabrand har forlænget kontrakten med Daniel Handlos Boye Lundholm for yderligere en sæson. Dermed tager forsvarsspilleren turen med op i NordicBet Ligaen. 

Blækket er stort set ikke tørt fra kuglepennen. Brabrand har forlænget kontrakten med Daniel Lundholm, så forsvarsspilleren bliver i Brabrand endnu en sæson. Dermed er der endnu en forlængelse på plads, hvilket er glædeligt. 

Brabrand hentede Daniel Lundholm i Randers FC tilbage i sommeren 2015, hvor Daniel skulle bruge en halv sæson på at vænne sig til spillestilen. Herefter har 22-årig været stamspiller på holdet. 

Den store forsvarsspiller kan dække samtlige pladser i forsvaret med stor kvalitet. Disse kvaliteter får Brabrand også glæde af i den kommende sæson. 

 - Daniel er en dygtig forsvarsspiller, der kan spille langs græsset på trods af, at han har været anvendt meget på venstreback som højrebenet. Han har fin fart og tager gerne fra i duellerne. Samtidig besidder Daniel en stor vindermentalitet, som han gerne deler ud af til resten af gruppen. Daniel bliver en vigtig brik i den kommende sæson, så det er glædeligt, at han er med ombord, siger Tom Søjberg. 

 - Det er dejligt, at forlængelserne med vores egne spillere begynder at vælte ind. Der går ikke længe, inden der skrives endnu en forlængelse under, slutter Tom Søjberg. 

Daniel Lundholm spiller i den kommende sæson i trøje nr. 4. 

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media