Presse     Facebook     Søg

Brdr. Møller opgraderer sponsorat i Brabrand IF

  • Visninger: 1744

Brinck Juul 1000x

Entreprenørvirksomheden Brdr. Møller, med hovedkontor i Brabrand, har sponsoreret Brabrand Idrætsforening med spillertøj samt stort og småt til ungdomsafdelingen m.m. gennem hele klubbens historie. Med Brabrand Fodbolds oprykning til NordicBet Liga har virksomheden nu valgt at opgradere sit engagement i klubben.

Når Brabrand IF løber på banen til NordicBet Liga-opgøret mod HB Køge søndag eftermiddag på Ceres Park, sker det for første gang med Brdr. Møllers logo på ryggen af spillertrøjerne. Men for anlægsentreprenør-firmaet, der har anlagt veje, kloaker og fjernvarme i Århus siden 1964, handler det i princippet ikke om logo-eksponering.

”Vi får ikke en krone mere i omsætning ud af dette sponsorat, for vores kunder er ikke privatpersoner, og inden for vores felt lægges alting i offentligt udbud. Men vi synes, det er vigtigt at hjælpe de unge med at få nogle sunde interesser, og det koster jo penge at drive en forening, så når vi får mulighed for at støtte, vil vi gerne det,” udtaler Niels Juul, der er administrerende direktør for Brdr. Møller.    

Det er atter engang førsteholdsspillerne selv, der har fået sponsoratet med Brdr. Møller på plads. Der arbejdes videre på at sikre ressourcer til førsteholdets videre eksistens i landets næstbedste række.

Er man interesseret i at høre mere om sponsormulighederne i Brabrand IF, eller kender man en, der kunne være interesseret i at blive en del af klubbens sponsorbase, kan man kontakte sponsorkoordinator Jesper Brinck på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

På billedet ovenfor ses Niels Juul, adm. direktør i Brdr. Møller, sammen med Jesper Brinck, Brabrand IFs anfører og sponsorkoordinator.

Læs mere om Brdr. Møller => www.brdrmoller.dk   

De støtter Brabrand Fodbold


Aura logo2


              Brdr Mller           Werks2                      

sponsorlogoer

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media