• brabrandif 34 original
  • Kampe i oktober 2
  • brabrandif 39 original
  • AURA
  • brabrandif 37 original
  • brabrandif 40 original
  • brabrandif 38 original

Presse     Facebook     Søg

FC Fredericia videre i pokalturneringen

Tom Sjberg 100819 002 650

Aftenens pokalkamp vil for de fleste Brabrand-spillere nok mest af alt blive husket for en virkelig mærkværdig optakt, hvor en af truppens nøglespillere pludselig skifter til modstanderholdet dagen før kampen, og hvor kampen ender med at måtte udskydes med 20 minutter, fordi nogle af holdets spillere var blevet fanget bag et uheld i udkanten af Århus på vej til Brabrand Stadion. FC Fredericia var favorit til at vinde og dermed spille sig videre til 3. runde af Sydbank Pokalen – og det endte de også med at gøre. 1-4 blev aftenens resultat.

”Jeg synes egentlig, spillerne gør det fremragende i dag. De løber godt og kæmper virkelig for det. I 1. halvleg gør de det rigtig godt og holder dem på ganske få chancer. I 2. halvleg rammer vi pludselig et punkt, hvor vi smider for meget væk, så det bliver os, der løber efter de andre, og ikke dem, der løber efter os. Derfra er det Fredericia, der styrer det hele, og de vinder fortjent 4-1,” lyder den korte opsummering fra Brabrand-træner Tom Søjberg.

Det havde naturligvis været fedt at lave en overraskelse som fx 2. divisionskollegaerne fra Vejgaard gjorde tirsdag aften, hvor de ekspederede Superliga-holdet fra Hobro ud af pokalturneringen. Når det så er sagt, er det også rart kun at skulle fokusere på det, der virkelig gælder – nemlig at samle point sammen i 2. division, så Brabrand kan spille med om oprykning til 1. division i foråret.

”Altså som udgangspunkt spiller vi jo altid for at vinde, og det prøvede vi også at gøre i dag. Så lige nu føles det selvfølgelig som et lille smæk bagi, men det er ikke noget, vi kommer til at hænge os i. Vi har en ny kamp i 2. division på lørdag, og nu skal vi tilbage til at vinde der, udtaler Søjberg.”

Det blev ellers en ganske fin 1. halvleg i opgøret mellem Brabrand og FC Fredericia, hvor begge hold fik scoret et mål og således gik til halvlegspause med stillingen 1-1. Brabrands mål blev scoret af anfører Michael Pedersen, der opsnappede bolden i feltet, efter Lukas Enevoldsen (der lørdag spillede for Brabrand IF, men onsdag pludselig spillede for FC Fredericia) ikke fik headet bolden ordentligt væk. Det lignede en kamp med muligheder for Brabrand IF, da de to hold gik til pause, men i 2. halvleg var historien en anden.

Nu kan Brabrand-truppen gå på træningsbanen igen torsdag eftermiddag og forberede sig til næste kamp, der allerede spilles lørdag eftermiddag – på Brabrand Stadion kl. 14:00 – hvor FC Sydvest 05 Tønder kommer på besøg til 7. spillerunde i 2. divisions Pulje 2.

 

Tekst: Brit Sørensen / Foto: Ole Nielsen

Flere nyheder

04-10-2019
Der er ekstra pres på mod et bundhold
28-09-2019
Mål-show mod frembrusende nordjyder
27-09-2019
Brabrand-mandskab sulten efter sejr
21-09-2019
Brabrand tog pynten af – og point mod – profilerne
20-09-2019
Svær kamp i vente mod topsulten oprykningskandidat
14-09-2019
Målrig kamp og ét point mod topholdet AB
13-09-2019
Ubesejrede AB Gladsaxe rykker ind på kunstgræsbanen
07-09-2019
Overraskende pointtab mod FC Sydvest 05 Tønder
06-09-2019
AURA Energi forlænger hovedsponsorat med Brabrand IF
04-09-2019
FC Fredericia videre i pokalturneringen

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media