Presse     Facebook     Søg

Brabrand taber premierekampen i Næsby

650 Henrik Borup 070320 05I en tæt kamp, viste Næsby sig desværre som det klogeste og kyniske hold igennem kampenBrabrand spillede en fornuftig 1. halvleg, og spillede sig mod slutningen af halvlegen til fire-fem rigtig gode tilbud. Malthe Boesen tegnede sig for kampens nok største mulighed, da han var alene igennem med masser af tid i en en-mod-en situation med Næsbys målmand. Jacob Linnet kaldte i en fri position højt på bolden, men Boesen stressede lidt i situationen, og angrebet løb ud i sandet.

Brabrand have også andre gode tilbud, men ind ville bolden ikke. I stedet slog Næsby iskoldt til, da Brabrands forsvar traf et par dårlige beslutninger. Det bevirkede, at Næsby bragte sig foran både 1-0 og 2-0, inden Brabrand genfandt momentum. 

Tom Søjberg skiftede resolut en stopper ud efter Næsbys 2-0 scoring. Derefter blev der lagt en ekstra angriber på top, hvilket resulterede i en øjeblikkelig reducering. Kasper Andersen samlede en andenbold op på kanten af feltet og bankede den resolut i kassen til 2-1. Herefter indledte Brabrand et total pres, med Næsby konstant lurende på en kontramulighed. Chancerne løb ud i sandet og kampen endte med et nederlag på 2-1.

Efter kampen opsummerede cheftræner Tom Søjberg kampens slutfase på følgende måde: “Vi spiller fint i slutfasen, og får også spillet os frem til de rigtige ting,men de sidste afleveringer blev aldrig af høj nok kvalitet i feltetog jeg ville nok også gerne have haft fire-fem hjørnespark mere ud af situationerne. Jeg må også konstatere at vi skal være bedre i vores afgørende beslutninger. Dette gælder både i vores forsvarsspil, men også i nærheden af modstanderens straffesparksfelt. Det er her kampene bliver afgjort!” Slutter en misfornøjet Brabrandcheftræner.

Dermed slutter BIF sæsonens første kamp med et 2-1 nederlag og den skarphed som Søjbjerg efterspurgte efter sæsonens første 3 træningskampe, ser desværre ud til at have fortsat ind i sæsonens første kamp.

Brabrand har heldigvis allerede mulighed for at rette op på fejlene i midt ugen, når de på tirsdag drager til Brønderslev for at spille sæsonens første pokalkamp. Kampstart er tirsdag klokken 17:00 mod Brønderslev IF.  

Tekst: Christoffer Hansen / Foto: Ole Nielsen

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media