• brabrandif 37 original
  • Bliv sponsor slide
  • Ny slide 20.01.2020 1
  • Ny slide 20.01.2020 2
  • AURA
  • brabrandif 40 original

Presse     Facebook     Søg

Brabrand i knæ mod Aarhus Fremad

Jesper Brinck og Christian NissenDet blev en lidt underlig affære for Brabrand på Riisvangen Stadion lørdag eftermiddag. Der var på forhånd meldt ud, at det ville blive en intens kamp, og der blev da også gået til den. Men dommerens fløjte lød gang på gang og afbrød spillet, så der aldrig kom flow i tingene – for hverken det ene eller det andet hold.

Brabrand manglede ganske enkelt den sidste skarphed i både afleveringer og foran mål. Mål fik Fremad derimod scoret to af ret hurtigt inde i 1. halvleg, og Brabrand formåede ganske enkelt ikke at svare igen. Resultatet blev 2-0 til Aarhus Fremad, der nu ligger blot et enkelt point fra Brabrand i tabellen.

”Jeg er selvfølgelig træt af nederlaget, vi havde lugtet muligheden for point,” udtalte Tom Søjberg efterfølgende til Århus Stiftstidende.

Ved Aarhus Fremads første scoring følte han sig snydt for et frispark, da Lasse Møberg fik et skub i ryggen, som gav plads til at Fremads Christian Nissen kunne heade Fremad i front.

”Jeg var egentlig meget godt tilfreds med starten af kampen. Vi kom godt ud og var godt med. Men på et hjørnespark satte en Fremad-spiller to hænder i ryggen på Møberg - meget hårdt endda - og de kom foran. Og derfra blev kampen meget anderledes. Når det er sagt, så skal vi gribe i egen barm og gøre det bedre. Vi skulle ikke have givet dem mål nummer to, selvom de fik foræret ét. Vi skulle have været mere standhaftige og skulle have spillet noget bedre fodbold, men det fik vi ikke gjort ordentligt. Og det er jeg træt af.”

Brabrand ligger fortsat nummer fire i tabellen efterfulgt af Aarhus Fremad, der har et enkelt point mindre.

Der resterer nu kun tre spillerunder af efterårssæsonen, og årets sidste hjemmekamp spilles på lørdag d. 27. oktober mod FC Sydvest 05 Tønder. Denne kamp bliver noget helt specielt for både spillere og fans, da Brabrand spiller i lyserødt og efterfølgende bortauktionerer spillertrøjerne til fordel for Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft.

LÆS MERE OM STØT BRYSTERNE-EVENTEN HER

 

Foto: Ole Nielsen / Tekst: Brit Sørensen Onwumelu

Flere nyheder

07-03-2020
Sikker sejr med plads til forbedringer
06-03-2020
Brabrand klæder dig på til forårssæsonen
06-03-2020
Coronavirus har ramt fodboldbranchen i Danmark
05-03-2020
Dilemma sender tidligere anfører tilbage til Brabrand
23-02-2020
"Brabrand-bæstet" blev luftet i Vrå
22-02-2020
Den ultimative test mod Superliga-nedrykkerne
19-02-2020
Ekstra træningskampe skal skabe bedre fundament
15-02-2020
Søjberg bygger videre på Vejles talentfrø
12-02-2020
Ansan Greeners blev en lærerig oplevelse
12-02-2020
Hurtige sydkoreanere på menuen i Tyrkiet onsdag

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media