• brabrandif 34 original
  • Kampe i oktober 2
  • brabrandif 39 original
  • AURA
  • brabrandif 37 original
  • brabrandif 40 original
  • brabrandif 38 original

Presse     Facebook     Søg

FC Sydvest - BIF 1-1: Kaljos tordendrøn ikke nok i Tønder

Foto: Mike Kaljo & Jonas Jacobsen (Arkivfoto)

Brabrand havde kampen fuldstændig under kontrol men tog alligevel fra Sønderjylland med kun et enkelt point.

Brabrand satte sig fra start på kampen og allerede tidligt i kampen headede Mathias Aakjær, fra en meters afstand, på underkanten af overliggeren. Herefter blev der skabt en håndfuld gode chancer, men ind ville bolden ikke.

Det lavede Mike Kaljo dog om på efter ca. en halv times spil. Fra højre side tog han et par smarte træk ind i banen og kanonerede bolden op i nærmeste målhjørne fra 25 meters afstand. Fremragende kasse fra Kaljo! Herefter fortsatte Brabrand med den tunge boldbesiddelse og kunne gå til pause med en "sikker" 1-0-føring, hvor der udover et hovedstød på stolpen, ikke var blevet skabt noget fra hjemmeholdet.

Brabrand-holdet fortsatte med at køre bolden rundt i egne rækker, og hjemmeholdet virkede ikke til at have hverken luft eller evner til at kunne presse Brabrand, og det virkede derfor kun om et spørgsmål om tid før kampen kunne lukkes med en 2-0-scoring. Bl.a. havde Mathias Aakjær og Jesper Brinck et par direktører hver, men Sydvest slap gang på gang med skrækken.

Med 5 minutter tilbage af kampen skete der så det BIF-lejren frygtede. FC Sydvest får tilkendt et frispark et par meter ind på Brabrands banehalvdel. Bolden bliver lagt i en stor, blød bue ind i Brabrands felt - desværre sejler den både over venner og fjender og går i netmaskerne til en særdeles ufortjent Sydvest-udligning som, ikke overraskende, jublede til den store guldmedalje da de ikke havde været tilnærmelsesvist tæt på Brabrands mål hele 2.halvleg.

Brabrand forsøgte at sætte et tungt pres ind i de resterende slutminutter men lige lidt hjalp det, og Brabrand måtte tage den lange tur tilbage til Aarhus med kun et enkelt point.

Kampen blev som helhed håndteret rigtig fint og FC Sydvest blev aldrig farlige, men den manglende effektivitet blev afgørende i en kamp som Brabrand havde chancer til at vinde med 5-6 mål. 

Forhåbentlig vender det næste weekend hvor det skal gå ud over oprykkerne fra Varde, som gæster Brabrand Stadion.

FC Sydvest - Brabrand IF 1-1 (0-1)

29' 0-1 Mike Kaljo
86' 1-1 Rasmus Veibye

Brabrand Stadion

Engdalsvej 86-88
8220 Brabrand

Webdesign: inno:media